Loading...
Share this Job

Graduate til vores Supply Chain Execution team

 

itelligence er en international fremadstormende IT virksomhed og en af verdens førende SAP partnere. itelligence leverer alt fra rådgivning til implementering af SAP løsninger, inklusiv efterfølgende drift og support. itelligence beskæftiger mere end 10.000 højt kvalificerede medarbejdere i 25 lande, fordelt på 5 regioner. I den nordiske region beskæftiger itelligence ca. 500 medarbejdere fra kontorer i Danmark, Norge og Sverige.

 

itelligence er en international fremadstormende IT virksomhed og en af verdens førende SAP partnere. Vi beskæftiger os primært med rådgivning og implementering af SAP systemer til vores mere end 5.000 kunder i hele verden.

 

itelligence Nordic Region starter vores næste Graduate program med opstart 1. september 2020 – du er måske en af dem?

 

Som Graduate i vores SCE team indgår du i en gruppe med Danmarks bedste og mest erfarne SCE konsulenter. Opgaverne omfatter primært projektarbejde med implementering af en fuld SAP løsning eller selvstændige SCE-løsninger enten som On-premise eller Cloud baserede løsninger. Som Graduate vil du blive knyttet til projekter helt fra starten - vi tror på, at det giver den bedste læring. Du vil have en erfaren mentor til at støtte dig undervejs, men du vil også ret hurtigt få egne opgaver/ ansvarsområder. Efter to års ansættelse skal du bestå en praktisk prøve som afslutning på dit Graduate forløb. Du indgår i et større uddannelsesprogram med andre Graduates, hvor I får mulighed for at knytte både faglige og sociale bånd på tværs af forskellige forretningsområder.

 

Hos os lægger vi vægt på en uformel kultur præget af stort engagement og hvor vi alle hjælper hinanden til at opnå de bedste løsninger for kunden. Du får mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende SAP implementeringer -  ikke kun i Danmark men også på tværs af landegrænser. Vi har alle travlt og tingene går stærkt - men vi forstår også at have det sjovt med hinanden. Du vil opleve, at alle drives af ønsket om faglig og personlig udvikling og det giver dig gode muligheder også efter endt Graduate forløb.

 

Vi forestiller os, at du

  • Er udadvendt og har gode kommunikationsevner
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Er serviceminded, imødekommende og evner at have mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Er struktureret og grundig i dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og i teams, tager initiativ og ansvar for både projektet og egen læring
  • Har et højt drive og en ambitiøs tilgang til din karriere
  • Elsker en hverdag i et dynamisk miljø, hvor teori, teknik og fysik smelter sammen
  • Brænder for at arbejde med innovative it-løsninger, som f.eks. augmented reality eller droner
  • Du er måske nyuddannet ingeniør, cand. Merc. eller har anden relevant uddannelse indenfor lager, logistik eller Supply Chain Execution

 

Kompetencer du med fordel kan have, men ikke et krav:

  • Kendskab til forretningsprocesser i en produktions- eller handelsvirksomhed, evt via studiejob eller tidligere beskæftigelse
  • Kendskab til organisation, lager, logistik, transport eller Supply Chain Execution
  • Kendskab til SAP eller andre ERP-systemer
  • Solidt kendskab til MS-office pakken

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Vi forventer ikke, at du bruger tid på en længere ansøgning, så send bare et par ord om dig selv sammen med dit CV - og du vil straks høre fra os!

 

Kontakt
Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til itelligence som arbejdsplads:

Katja Machenhauer Lund
+45 27612265
katja.machenhauer.lund@itelligence.dk

 

Horsens, DK, DK-8700